Kulturbegreber - hvad er kultur?

Hvad er kultur?

Kultur er for mig først engang det store hele af menneskellige samfund, ligesom man siger ”den sumeriske kultur” eller ”den grønlandske kultur”. Dvs. de sammenlagte spor, mennesker har skabt i verden, der jo som udgangspunkt består af natur, ikke kultur. Derfor ville jeg definere kultur som alle menneskelige udtryk i verden.


Når det er sagt, er jeg helt med på, at kultur kan betyde noget bestemt i forskellige sammenhænge.


Men hvad er kultur for os hver især?


I mine øjne er det fristende at afgrænse ”den gode” fra ”den dårlige” - og tit mere populære - kultur. Alligevel er jeg ikke helt med på det. Det ville jo betyde, at mennesker, der er mere intelligente, per se havde en ”bedre” kulturopfattelse end deres mindre intelligente medmennsker (eller dem, der er mindre dannede i klassisk forstand – og her ville vi jo så ende med et æstetisk kulturbegreb).


Når jeg derimod tænker på ordet kultur, sådan som jeg og min omgangskreds ville bruge det i det daglige, dukker der ord som: litteratur, bøger, museer, kunst, udstillinger, ferniseringer, teater, klassisk og nyskabende musik op i mit hovede. Jeg tænker også på en bestemt måde at udtrykke sig på, både verbalt og kropsligt, hvilket også inkluderer påklædning. Jeg ser også en måde at indrette sit hjem på for mit indre øje. Det ville nok snarere være bogreolerne end tv´et, der er i centrum i et ”kulturelt” hjem. Det strider mig lidt imod at bruge ordet kultur på den måde. Jeg tror, at det i den æstetiske sammenhæng snarere kan ligesættes med ordet ”intellektuelt”.


Hvad er ikke kultur for mig?


Da jeg nok mere er tilhænger af den antropologiske kulturopfattelse, er der ikke meget, vi kommer i kontakt med i hverdagen, der ikke er kultur på en eller anden måde.


Som sagt er verden grundlæggende natur, og kultur er det, mennesket har påført verden derudover, på godt og ondt.


I vores opgave ”LandArt” til faget Værksted, Kultur og Teknik brugte vi meget fint begge dele: opgaven lød på at finde en naturlig ting og gøre noget kulturligt ved den. Jeg valgte f.eks. at ramme et blad, jeg fandt i naturen, da det i mine øjne er et udtryk for menneskets trang til at forandre alt, det kommer i nærheden af, og der ikke er ”gjort noget ved” endnu. Vi ser verden gennem vores kulturlige øjne, vi ser mere end det, der er praktisk og grundlag for at overleve.


Kulturlig værdi har for mig, at mennesket bruger verden og naturen med omtanke og med mere og mere ansvarsbevidsthed. Vi er tænkende væsner, men vi er ikke mere værd end andet liv på jorden. Derfor bør vi værne om det og netop p.g.a. vores intelligens være i stand til at se verden og dens ressourcer på længere sigt.


Mennesket burde integrere sin kultur i naturen i verden i stedet for at ændre alt grundlæggende og med uoverskuelige følger.


Når vi taler menneskelig kultur, så lyder min motto ”live and let live”. Lev på din måde, men uden at skade andre. Vores vestlige kultur kræver at være åben og demokratisk, f.eks. har vi ingen censur i medierne, men er det nu også realiteten?


Den danske kultur er for mig en typisk vestlig kultur, men med det særpræg, at landet er meget småt. Tit sker der det i et mindre samfund, at folk der lever i det, er bange for at blive overhældt med kultur udefra, og derfor fastholder mere end måske nødvendigt i egne traditioner og verdensanskuelser.


Det mest positive ved dansk kultur er i mine øjne den udprægede lighedstanke der tilstræbes, på trods af at den ikke altid leves. Derudover er mange mennesker i Danmark afslappede og frie i deres måde at være på, der er plads til at være sig selv i vid udstrækning.


Typisk dansk er at man er stolt af sit land, det ligger måske også i det at det er et småt land. ”Familien Danmark” siger man, eller hr. og fru Danmark. Man føler, at man kender hinanden, at de fleste er med i et stort fællesskab. Jyder kender de fleste steder i København, mens københavnerne også ved, hvor de finder hvad i Aarhus eller de forskellige sommerhusområder.


Den mest danske sang jeg kan komme i tanke om – hmm... Da jeg først boede i Danmark, var jeg på højskole, hvor det gjorde indtryk på mig, at alle sang med til dansk populær musik (f.eks. Danser med Drenge og Lex og Klatten) til fester, det kendte jeg ikke i forvejen på den måde. I Tyskland er det mere typisk at tage ironisk afstand. Så det er noget jeg altid vil huske fra dansk musik, og noget af det jeg godt kunne lide ved dansk kultur.


Et typisk dansk måltid: hotdog! Hehe, men der er også flæskesteg, kartofler og brun sovs.


Det mest danske sted er for mig Kongens Have og Frederiksberg Allé. Mens jeg læste i København gik jeg tur der nogle gange, og det var virkeligt... dansk at være der.


Den første danske fortælling jeg kommer til at tænke på, er H.C. Andersens eventyr. Meget stereotypt!


En meget dansk begivenhed er St. Bededag, når alle, virkelig alle, spiser hveder (sådan var det i hvert fald i København). Til den tid følte jeg mig altid udelukket at fællesskabet, for godt nok vokser vi op med meget dansk kultur i mindretallet i Sydslesvig, men det var noget dansk, jeg ikke kendte noget til.


Dansk maleri får mig til at tænke på Skagensmalerne, først og fremmest Anna og Michael Ancher. Men jeg tænker også på de store, tunge guldaldermalerier.

Arto and me

I sidste uge fik jeg så lavet en "fake" profil på Arto, dvs. jeg brugte ikke min rigtige e-mail-adresse for at oprette den, og den skal kun bruges for at se hvad Arto er for noget. Meningen er, at vi skal deltage i en diskussion omkring hvad vi synes om sider som Arto.

Nu er jeg jo lidt for gammel  ;-) til at være opvokset med den slags sider, så jeg ser det hele fra et "fjernt" perspektiv, hvis man kan sige det - jeg står lidt undrende udenfor, selvom jeg godt nok bruger nettet meget og også følger med i fora til specielle interesseområder, f.eks. dyr og studier.

Det indtryk Arto har givet mig indtil videre (der følger løbende opdatering) er, at det mest bruges af helt unge, måske op til starten af tyverne i nogle tilfælde. Jeg læser indlæg i debatten, hvor de nyeste threads og spørgsmål hele tiden vises.

Tit spørger unge de andre medlemmer omkring venskaber og sex, eller relationer til andre så som familien. Der er også debatter omkring musik og nogle er bare for sjov. Der findes altså en hel masse forskellige områder, unge udbytter informationer med hinanden indenfor.

I princippet er det jo en fantastisk idé - hvis ikke det var for alle dem, der gør grin med spørgsmålene og endda benytter lejligheden til at "disse" (nedgøre) andre Arto-brugere. Jeg blev forundret over, hvor mange unge, der stiller dybt personlige spørgsmål, mens man jo kan se deres profilbillede, selvom de kan risikere at blive latterliggjort af så mange. Hvad mon det gør med dem at de såres på den måde? Eller bliver de ikke såret, fordi de på forhånd ved, at de tager en chance, og muligvis kun får useriøse svar?

Det er noget, jeg tænker mest over lige nu i forhold til Arto. Mon jeg bliver klogere på det?

Resumee af artiklen "R tjat å sms 1 trusl mod skriftspågd?"

Mit første indlæg er et resumee af en artikel indenfor emnet "Mobile medier, mobile unge", nemlig teksten
”R tjat å sms en trusl mod skriftsprågd?”

Forfatterne af den oprindelige tekst er Marianne Rathje (f. 1973, ph.d.- stipendiat) og Ole Ravnholt (f. 1948, seniorforsker) begge i Dansk Sprognævn.

Resumee
Sprognævnet har fået en del bekymrede henvendelser fra borgere omkring brug af sms- og chatsprog. De er bange for, at den kan blive en trussel mod det traditionelle skriftsprog og dets medier.

Der kan nævnes nogle typiske træk ved sms- og chatsprog, som følger:
1. rebusskrift: efterligning af lyde, f. eks. ”4” i stedet for ”for”.
2. regibemærkninger: f.eks. *smiler*
3. forkortelser: f.eks. LOL (laughing out loud) eller ASAP (as soon as possible)
4. smileys som: :-) (smil) eller :-D (stort smil)
5. store begyndelsesbogstaver i stedet for mellemrum: DerErFestHosKennethSesVi?
6. ordgenkendelsessystemers fejlgæt: f.eks. ”lovs og lys” i stedet for ”knus og kys”

De nye skriftmedier
I chat og sms kombineres der en række muligheder for kommunikation.

Chatten er et sted på internettet, hvor forskellige deltagere kan mødes på en platform som kan bruges til at skrive replikker. Disse sendes umiddelbart, så alle kan følge med ligeså hurtigt som i en telefonsamtale.

SMS (short message service) er en service over mobiltelefon, hvor deltagere kan sende hinanden små skriftlige beskeder. Disse kan læses af modtageren når som helst, der er altså ikke altid tale om umiddelbar kommunikation.

Både det at taste beskeder og tekster på computer såvel som mobiltelefon, tager sin tid (det er i hvert fald langsommere end at snakke). Derfor er brugen af forkortelser opstået. Det er dog ikke altid, det er klart for begge hhv. alle parter, hvad forkortelsen betyder. Derfor er der skrevet forkortelses-ordbøger, og der er også manualer på selve hjemmesiderne der chattes på.

Meddelelsernes størrelse
Når der ikke er meget plads, f.eks. i sms, er forkortelser praktiske. Der spares også plads ved ikke at bruge mellemrum imellem ordene, og i stedet skrives begyndelsen på et nyt ord med stort.

Ligeledes bruges den rebusagtige stil, der går ud på at efterligne lyde. Eksempel: ”r” i stedet for ”er” eller ”oxo” i stedet for ”også”.

Båndbredde
Da det ikke altid er muligt at afkode den andens kropssprog og humør igennem tekster, bruges der såkaldte regibemærkninger. F.eks. *smiler*, *griner*.

Man kan også understrege, at der grines meget, hvis man skriver LOOOL i stedet for LOL. Der findes lister på internettet og i forkortelsesordbøger med de forskellige smileys.

Breder chatsproget sig?
Det blev undersøgt af forfatterne, hvor meget chatsprog der kan findes i andre medier. Det viste sig at det er udbredt indenfor elektroniske medier som privat e-mail. Til gengæld var det svært at finde chattræk i traditionelle medier og offentlig kommunikation.

Et sted der fandtes mange chattræk, er i de såkaldte ”Big Brother”-dagbøger. De skrives af deltagere fra ”Reality tv”-programmet og er godtnok private, men kan læses af offentligheden på internettet. Der er både eksempler på forkortelser, regibemærkninger og smileys.

Forfatterne fra Sprognævnet så også på de e-mails, de havde fået af folk med sproglige spørgsmål. Der fandtes en del smileys og et enkelt akronym (forkortelse) samt een regibemærkning.

I de traditionelle medier som bøger, blade og aviser fandtes der kun meget få træk af chatsprog, og i de tilfælde er det ikke engang sikkert, at der er tale om sådanne. Der er snarere tale om tilfælde, hvor der f.eks. i en avis var skrevet en artikel om kommunikation på nettet, og der derfor blev brugt noget chatsprog.

Endvidere var der en bog af forfatteren Jeff Matthews med følgende replik:

”Lanuværviharjoikgjortdigenskidvierbarepåvejhj...”

Dette kan ses som chatsprog, men kan også være talesprogstræk (bogen er iøvrigt hold meget i talesprog).

Derudover var der et eksempel fra et dameblad, hvor en regibemærkning indgik i teksten, og en meddelelse fra et offentligt sted (Aarhus Sporveje) der brugte en smiley.

Sammenfattet siger forfatterne, at var nemt at finde chatsprog i privat kommunikation, men vanskeligt i offentlig kommunikation og traditionelle medier. De konkluderer, at chattrækkene enten ikke har bredt sig til disse endnu, eller at de forbliver indenfor de genrer, de er opstået i.