tirsdag den 17. november 2009

Hvad er kultur? part 2

Opgave 2: Hvad er kultur for jer?


I denne opgave skal I:

• redegøre for det æstetiske kulturbegreb
Ifølge Politikens Nudansk Ordbog, beskrives æstetisk sådan:
at det er noget der er udformet så det er smukt og behageligt for sanserne – skønhed.

Det æstetiske kulturbegreb beskæftiger sig med kreative og kunstneriske udtryksformer. De kreative og kunsteriske udtryk kan være skulpturer, billeder, film, litteratur, teater eller musik.

Det æstetiske kulturbegreb anvendes til at skelne god kultur fra dårlig kultur.

Indenfor kunsten er der f.eks. forskellige malere, digtere eller rockbands, hvor man siger at den ene er bedre end den anden. Og dette forudsætter at der er nogen som kan bedømme hvad der er god og dårlig kultur (men vi mener det er en smagssag).

Kultur er en samlet størrelse f.eks indenfor musik, kunst, litteratur, som finder sted indenfor de forskellige kulturinstitutioner og foreninger.

Under det æstetiske kulturbegreb, er der få skabere men mange brugere.

• redegøre for det antropologiske kulturbegreb
Dette kulturbegreb er i modsætning til det æstetiske kulturbegreb mere tolerant, dvs. her skelnes ikke mellem god og dårlig kultur. Det antropologiske kulturbegreb er noget som kan bruges og skabes af alle.

Dette kulturbegreb bygger på alt det som er menneskabt som feks. traditioner, værdier og normer.

Det antropologiske kulturbegreb fremhæver, at alle sider af livet og samfundet er kultur.

Det antropologiske kulturbegreb – her anses kultur for noget man er, og ikke noget som man har. Kultur er det, der forener os som art, kultur er det der adskiller os som folk (Dansk, Kultur og Kommunikation, side 153)

• redegøre for begreberne kultur for børn, kultur med børn og kultur af børn. Hvad er den væsentlige forskel på disse begreber?

Kultur for børn

Vi kom frem med stikord så som: voksenagtig didaktik, voksenstyret, aktiviteter hvor børnene er passive i forhold til beslutningerne/ideerene, et belærende formål, at lære om sprogbrug.

Oplevelserne børnene skal have, skabes af den voksne. Den voksne beslutter, hvad barnet skal modtage af kultur. Her mener vi at, denne kultur indgår i det æstetiske kulturbegreb.

Eksempel: en tegneopgave, hvor pædagogen eller læreren bestemmer motivet.

Kultur med børn

Her er det aktiviteter, som børnene selv deltager i så som lege. Også denne kultur indgår i det æstetiske kulturbegreb, den voksne/pædagogen har en indflydelse på, hvilke materialer der skal bruges.

Eksempel: en tegning, hvor børnene selv bestemmer hvad de vil tegne, den voksne/pædagogen skaber forudsætningerne for at udøve aktiviteten (skaffer eks. papir og farver).

Kultur af børn

Her er det barnet selv, der vælger hvad det vil, hvad det har lyst til og inspiration til at lave.

Når børn gerne vil lave et projekt, eksempelvis et teaterstykke, er det vanskeligt at holde det på et plan hvor det er børnene der bestemmer det hele og gør tingene på deres måde. Voksne kan her have svært med at være med på børnenes præmisser, fordi vi voksne altid så gerne vil gøre tingene på den ”rigtige” måde, gøre det effektivt og praktisk. Det bliver meget hurtigt til at de voksne begynder at styre hele projektet.

Eksempel: Her er det barnet selv, der vælger at det - i modsætning til ovensagte, hvor barnet får til opgave at tegne - gerne vil tegne. Barnet går i gang med at finde papir og farver og starter uden aftale med en voksen.

Det kan man så kalde for børnenes kultur, som indgår i det antropologiske kulturbegreb. Barnet bestemmer selv hvad det har lyst til, og det styrer selv forløbet.

Diskuter og giv et eksempel fra praksis, hvor hvert kulturbegreb er anvendt – 5 i alt.

Det æstetiske kulturbegreb:

Hvis vi har anvendt det æstetiske kulturbegreb, kunne det i praksis være at man tager på besøg til et museum, hvor børnene derefter tegner nogle billder af noget de har set. Ved denne tegne- maleproces får man en vis indflydelse på, at tegningerne skal ligne realiteten.

Pædagogen er meget mere styrende i det æstetiske end i det antropologiske.

Eksempler på hvorledes begreberne defineres og anvendes

• Æstetisk kulturbegreb anvendt på kultur for børn: gå i teater, se film – give børn oplevelser indenfor den anerkendte kunst
• Antropologisk kulturbegreb anvendt på kultur for børn: Museum – efterfølgende tegne noget af det de har oplevet
• Æstetisk kulturbegreb anvendt på kultur med børn: Styre aktiviteterne til mod et mål der kan godkendes
• Antropologisk kulturbegreb anvendt på kultur med børn: Lade det være helt op til børnene hvad de vil lave ud fra de materialer der er stillet til rådighed – børnene kan bruge deres fantasi
• Kultur af børn – her har pædagogen ingen indflydelse – hvis pædagogen yder indflydelse mener vi det er kultur med børn.

Børns kultur er det at børnene selv bestemmer med hvem, hvad, og hvornår de vil lege, spille eller hvad som helst. De styrer helt selv forløbet. Her er der tale om det antropologiske kulturbegreb.

• Diskuter som afslutning på opgaven om det i visse situationer er mere hensigtsmæssigt at anvende det ene kulturbegreb frem for et af de andre. Hvad har betydning for, hvilket kulturbegreb, der er det mest hensigtsmæssige at anvende?

Til det sidste punkt i opgaven havde vi en kort diskussion af hvornår vi ville bruge det æstetiske kulturbegreb – forstået på følgende måde ”Hvornår vil vi stille krav til slutresultatet af en pædagogisk proces (julenissen skal kunne sælges på julemarkedet etc.)

Blanding af både æstetisk og antropologisk kulturbegreb når pædagoger skal arbejde med børn. Eksempe l– tegneproces, tegne et hus – her definerer vi rammen, men barnet bestemmer selv hvordan huset skal se ud.

Opsætning af et teaterstykket – manuskriptet er kendt, men opsætningen og scenen bestemmes af børnene.

Kan børn lave æstetisk kunst? – det mener vi ikke, da det først skal kvalificeres af en fagperson. Selv om der findes eksempler på børn, elefanter og aber der har fået kvalificeret deres malerier.

Hvor meget styrer pædagogerne børnene – juledekoration – hvor ”færdig” skal den være? Vil vi sige at et lys og én grangren er ikke nok, eller vil vi spørge om den er færdig, underforstået det er ok, hvis barnet synes det.

Børn ønsker gentagelse af aktiviteter, som de har haft en god oplevelse med. Voksene har tendenser til at ville noget andet, noget nyt – her er det en overvejelse værd om det er børnenes interesse eller pædagogens plan om noget andet, der skal bestemme indholdet.

Det er synd hvis børns kunstneriske udtryk og præstation ikke anerkendes – dvs. hvor børnenes oplevelse devalueres af voksnes kritik.

Det er først nu med denne opgave i baghovedet at vi bruger disse kulturbegreber i vores overvejelser i forbindelse med pædagogiske aktiviteter og processer og hvordan vi vil reagere på børns præstationer.