I sidste uge fik jeg så lavet en "fake" profil på Arto, dvs. jeg brugte ikke min rigtige e-mail-adresse for at oprette den, og den skal kun bruges for at se hvad Arto er for noget. Meningen er, at vi skal deltage i en diskussion omkring hvad vi synes om sider som Arto.
Nu er jeg jo lidt for gammel ;-) til at være opvokset med den slags sider, så jeg ser det hele fra et "fjernt" perspektiv, hvis man kan sige det - jeg står lidt undrende udenfor, selvom jeg godt nok bruger nettet meget og også følger med i fora til specielle interesseområder, f.eks. dyr og studier.
Det indtryk Arto har givet mig indtil videre (der følger løbende opdatering) er, at det mest bruges af helt unge, måske op til starten af tyverne i nogle tilfælde. Jeg læser indlæg i debatten, hvor de nyeste threads og spørgsmål hele tiden vises.
Tit spørger unge de andre medlemmer omkring venskaber og sex, eller relationer til andre så som familien. Der er også debatter omkring musik og nogle er bare for sjov. Der findes altså en hel masse forskellige områder, unge udbytter informationer med hinanden indenfor.
I princippet er det jo en fantastisk idé - hvis ikke det var for alle dem, der gør grin med spørgsmålene og endda benytter lejligheden til at "disse" (nedgøre) andre Arto-brugere. Jeg blev forundret over, hvor mange unge, der stiller dybt personlige spørgsmål, mens man jo kan se deres profilbillede, selvom de kan risikere at blive latterliggjort af så mange. Hvad mon det gør med dem at de såres på den måde? Eller bliver de ikke såret, fordi de på forhånd ved, at de tager en chance, og muligvis kun får useriøse svar?
Det er noget, jeg tænker mest over lige nu i forhold til Arto. Mon jeg bliver klogere på det?
tirsdag den 29. september 2009
mandag den 28. september 2009
Resumee af artiklen "R tjat å sms 1 trusl mod skriftspågd?"
Mit første indlæg er et resumee af en artikel indenfor emnet "Mobile medier, mobile unge", nemlig teksten
”R tjat å sms en trusl mod skriftsprågd?”
Forfatterne af den oprindelige tekst er Marianne Rathje (f. 1973, ph.d.- stipendiat) og Ole Ravnholt (f. 1948, seniorforsker) begge i Dansk Sprognævn.
Resumee
Sprognævnet har fået en del bekymrede henvendelser fra borgere omkring brug af sms- og chatsprog. De er bange for, at den kan blive en trussel mod det traditionelle skriftsprog og dets medier.
Der kan nævnes nogle typiske træk ved sms- og chatsprog, som følger:
1. rebusskrift: efterligning af lyde, f. eks. ”4” i stedet for ”for”.
2. regibemærkninger: f.eks. *smiler*
3. forkortelser: f.eks. LOL (laughing out loud) eller ASAP (as soon as possible)
4. smileys som: :-) (smil) eller :-D (stort smil)
5. store begyndelsesbogstaver i stedet for mellemrum: DerErFestHosKennethSesVi?
6. ordgenkendelsessystemers fejlgæt: f.eks. ”lovs og lys” i stedet for ”knus og kys”
De nye skriftmedier
I chat og sms kombineres der en række muligheder for kommunikation.
Chatten er et sted på internettet, hvor forskellige deltagere kan mødes på en platform som kan bruges til at skrive replikker. Disse sendes umiddelbart, så alle kan følge med ligeså hurtigt som i en telefonsamtale.
SMS (short message service) er en service over mobiltelefon, hvor deltagere kan sende hinanden små skriftlige beskeder. Disse kan læses af modtageren når som helst, der er altså ikke altid tale om umiddelbar kommunikation.
Både det at taste beskeder og tekster på computer såvel som mobiltelefon, tager sin tid (det er i hvert fald langsommere end at snakke). Derfor er brugen af forkortelser opstået. Det er dog ikke altid, det er klart for begge hhv. alle parter, hvad forkortelsen betyder. Derfor er der skrevet forkortelses-ordbøger, og der er også manualer på selve hjemmesiderne der chattes på.
Meddelelsernes størrelse
Når der ikke er meget plads, f.eks. i sms, er forkortelser praktiske. Der spares også plads ved ikke at bruge mellemrum imellem ordene, og i stedet skrives begyndelsen på et nyt ord med stort.
Ligeledes bruges den rebusagtige stil, der går ud på at efterligne lyde. Eksempel: ”r” i stedet for ”er” eller ”oxo” i stedet for ”også”.
Båndbredde
Da det ikke altid er muligt at afkode den andens kropssprog og humør igennem tekster, bruges der såkaldte regibemærkninger. F.eks. *smiler*, *griner*.
Man kan også understrege, at der grines meget, hvis man skriver LOOOL i stedet for LOL. Der findes lister på internettet og i forkortelsesordbøger med de forskellige smileys.
Breder chatsproget sig?
Det blev undersøgt af forfatterne, hvor meget chatsprog der kan findes i andre medier. Det viste sig at det er udbredt indenfor elektroniske medier som privat e-mail. Til gengæld var det svært at finde chattræk i traditionelle medier og offentlig kommunikation.
Et sted der fandtes mange chattræk, er i de såkaldte ”Big Brother”-dagbøger. De skrives af deltagere fra ”Reality tv”-programmet og er godtnok private, men kan læses af offentligheden på internettet. Der er både eksempler på forkortelser, regibemærkninger og smileys.
Forfatterne fra Sprognævnet så også på de e-mails, de havde fået af folk med sproglige spørgsmål. Der fandtes en del smileys og et enkelt akronym (forkortelse) samt een regibemærkning.
I de traditionelle medier som bøger, blade og aviser fandtes der kun meget få træk af chatsprog, og i de tilfælde er det ikke engang sikkert, at der er tale om sådanne. Der er snarere tale om tilfælde, hvor der f.eks. i en avis var skrevet en artikel om kommunikation på nettet, og der derfor blev brugt noget chatsprog.
Endvidere var der en bog af forfatteren Jeff Matthews med følgende replik:
”Lanuværviharjoikgjortdigenskidvierbarepåvejhj...”
Dette kan ses som chatsprog, men kan også være talesprogstræk (bogen er iøvrigt hold meget i talesprog).
Derudover var der et eksempel fra et dameblad, hvor en regibemærkning indgik i teksten, og en meddelelse fra et offentligt sted (Aarhus Sporveje) der brugte en smiley.
Sammenfattet siger forfatterne, at var nemt at finde chatsprog i privat kommunikation, men vanskeligt i offentlig kommunikation og traditionelle medier. De konkluderer, at chattrækkene enten ikke har bredt sig til disse endnu, eller at de forbliver indenfor de genrer, de er opstået i.
”R tjat å sms en trusl mod skriftsprågd?”
Forfatterne af den oprindelige tekst er Marianne Rathje (f. 1973, ph.d.- stipendiat) og Ole Ravnholt (f. 1948, seniorforsker) begge i Dansk Sprognævn.
Resumee
Sprognævnet har fået en del bekymrede henvendelser fra borgere omkring brug af sms- og chatsprog. De er bange for, at den kan blive en trussel mod det traditionelle skriftsprog og dets medier.
Der kan nævnes nogle typiske træk ved sms- og chatsprog, som følger:
1. rebusskrift: efterligning af lyde, f. eks. ”4” i stedet for ”for”.
2. regibemærkninger: f.eks. *smiler*
3. forkortelser: f.eks. LOL (laughing out loud) eller ASAP (as soon as possible)
4. smileys som: :-) (smil) eller :-D (stort smil)
5. store begyndelsesbogstaver i stedet for mellemrum: DerErFestHosKennethSesVi?
6. ordgenkendelsessystemers fejlgæt: f.eks. ”lovs og lys” i stedet for ”knus og kys”
De nye skriftmedier
I chat og sms kombineres der en række muligheder for kommunikation.
Chatten er et sted på internettet, hvor forskellige deltagere kan mødes på en platform som kan bruges til at skrive replikker. Disse sendes umiddelbart, så alle kan følge med ligeså hurtigt som i en telefonsamtale.
SMS (short message service) er en service over mobiltelefon, hvor deltagere kan sende hinanden små skriftlige beskeder. Disse kan læses af modtageren når som helst, der er altså ikke altid tale om umiddelbar kommunikation.
Både det at taste beskeder og tekster på computer såvel som mobiltelefon, tager sin tid (det er i hvert fald langsommere end at snakke). Derfor er brugen af forkortelser opstået. Det er dog ikke altid, det er klart for begge hhv. alle parter, hvad forkortelsen betyder. Derfor er der skrevet forkortelses-ordbøger, og der er også manualer på selve hjemmesiderne der chattes på.
Meddelelsernes størrelse
Når der ikke er meget plads, f.eks. i sms, er forkortelser praktiske. Der spares også plads ved ikke at bruge mellemrum imellem ordene, og i stedet skrives begyndelsen på et nyt ord med stort.
Ligeledes bruges den rebusagtige stil, der går ud på at efterligne lyde. Eksempel: ”r” i stedet for ”er” eller ”oxo” i stedet for ”også”.
Båndbredde
Da det ikke altid er muligt at afkode den andens kropssprog og humør igennem tekster, bruges der såkaldte regibemærkninger. F.eks. *smiler*, *griner*.
Man kan også understrege, at der grines meget, hvis man skriver LOOOL i stedet for LOL. Der findes lister på internettet og i forkortelsesordbøger med de forskellige smileys.
Breder chatsproget sig?
Det blev undersøgt af forfatterne, hvor meget chatsprog der kan findes i andre medier. Det viste sig at det er udbredt indenfor elektroniske medier som privat e-mail. Til gengæld var det svært at finde chattræk i traditionelle medier og offentlig kommunikation.
Et sted der fandtes mange chattræk, er i de såkaldte ”Big Brother”-dagbøger. De skrives af deltagere fra ”Reality tv”-programmet og er godtnok private, men kan læses af offentligheden på internettet. Der er både eksempler på forkortelser, regibemærkninger og smileys.
Forfatterne fra Sprognævnet så også på de e-mails, de havde fået af folk med sproglige spørgsmål. Der fandtes en del smileys og et enkelt akronym (forkortelse) samt een regibemærkning.
I de traditionelle medier som bøger, blade og aviser fandtes der kun meget få træk af chatsprog, og i de tilfælde er det ikke engang sikkert, at der er tale om sådanne. Der er snarere tale om tilfælde, hvor der f.eks. i en avis var skrevet en artikel om kommunikation på nettet, og der derfor blev brugt noget chatsprog.
Endvidere var der en bog af forfatteren Jeff Matthews med følgende replik:
”Lanuværviharjoikgjortdigenskidvierbarepåvejhj...”
Dette kan ses som chatsprog, men kan også være talesprogstræk (bogen er iøvrigt hold meget i talesprog).
Derudover var der et eksempel fra et dameblad, hvor en regibemærkning indgik i teksten, og en meddelelse fra et offentligt sted (Aarhus Sporveje) der brugte en smiley.
Sammenfattet siger forfatterne, at var nemt at finde chatsprog i privat kommunikation, men vanskeligt i offentlig kommunikation og traditionelle medier. De konkluderer, at chattrækkene enten ikke har bredt sig til disse endnu, eller at de forbliver indenfor de genrer, de er opstået i.
Abonner på:
Opslag (Atom)